Gravid & ny mor

GRAVIDITET & POSTPARTUM

 

nærværende fødselshjælpere giver dig

afgørende støtte som gravid og fødende


 

Jeg tror på, at når du som gravid kvinde mødes med respektfuld tillid,

kærlig omsorg & varme så ved du præcis hvad der er rigtigt for

dig & din baby både før, under og efter din fødsel.

Doula Kristine Kohlmetz

 

 

Min mission er at alle kvinder oplever tryghed, omsorg & kontinuitet som gravide & fødende. Jeg arbejder ærligt og helhjertet for at kvinder oplever kærlig anerkendelse, respekt og tillidsfuld støtte i graviditet, fødsel & moderskabet.



Jeg er ved din side ~ Du går vejen


Mit arbejde bevæger sig ud fra dig og din historie. For det er din krop, din graviditet, dit barn og din fødsel.
Jeg er her til rådighed for dig der er klar til at tage din kraft hjem og holde dig selv kærligt og stærkt.

Jeg stiller mig til rådighed for at inspirere dig til bevidst og aktivt at vække dine egne indre ressourcer.

Det er metodefri og visdomsfuld fødselsforberedelse.


Din krop

Din baby

Dine valg



Jeg går ved din side med alt hvad jeg ved, men du går vejen♡

♡ Hvad har du brug for?

♡ Hvilken omsorg og støtte at du brug for, lige nu, i din graviditet?

♡ Hvordan vil du allerhelst forberede din fødsel?

♡ Hvad ønsker du af mig som din doula og spaceholder til din fødsel?

Jeg tilbyder naturlig og kærlig omsorg & tryghed til gravide, fødende & nye familier.
Mit arbejde er baseret på et holistisk og evidensbaseret fundament og mange års erfaring.

Jeg ønsker et samarbejde, hvor du aktivt, intuitivt og i suveræn integritet med din egen autonomi oplever tillid. Tillid til dig selv, til din krop, livet i din livmoder og til vores forbindele.

Vi bevæger os ind i en alkymistisk process i følgeskab med tid og ro.

Ind i udfoldelsen af din egen menneskelighed og mamapower.


tryghed, kærlig kontinuerlig støtte & omsorg giver

mere sikre & mindre komplicerede fødsler.

 

DOULA EFFEKTEN.... Forskning viser at tryghed og tillid mellem fødselshjælper & familie giver en mere ukompliceret & mere sikker fødsel. Som din private fødselshjælper/doula følger jeg dig som gravid & giver individuel støtte og omsorg under graviditet, fødsel & barsel, tilrettelagt dine personlige behov.

 

Vidste du... at det har målbar og positiv indvirkning på dit fødselsforløb, når du forbereder din graviditet og fødsel med en fødselshjælper du kender, har tillid til & som kontinuerligt støtter dig under hele processen.

 

 ♡ Jeg tilbyder sammenhængende graviditets- & fødselsforløb.

 ♡ Jeg er din personlige støtte gennem din graviditet og under hele fødslen

    fra den aktive fase og til baby er født.

 ♡ Jeg arbejder med fødselsforberedelse og professionel fødselshjælp af høj kvalitet, baseret på et solidt

    holistisk & evidensbaseret fundament.

 ♡ Du behøver ikke føde på et bestemt sted eller på nogen særlig måde for at have mig som doula!

 ♡ Tryghed & naturlig omsorg i din graviditet & fødsel.

 

 


Læs mere om:

Doula-forløb
Rebozo

Gravidmassage

Fødselsforberedels

Fødselsmodning

Postpartum doulaservice

Massage efter fødslen,

Workshops & priser 

 



Tillid og søsterskab

Jeg har mange redskaber og erfaringer at væve ind i mit doulaarbejde, min faglighed, kunne vi kalde det.

Det vigtigste i mødet med dig, er intuitionen.

Din og min.

Det er et møde mellem ordene og praksis, der holder os.
Åbner og guider.
Når vi tør lytte og bevæge os de veje, hvor noget særligt og nærende åbner os.



Naturlig tryghed, kontinutet

Den gode fødselsoplevelse kræver ro, tryghed, tillidsfuld omsorg, respekt & kontinuitet.

I din graviditet bruger jeg meget tid på at lære dig at kende. Lytte til og forstå, hvad er vigtigt for dig, hvad er din historie og hvad drømmer du om. Hvordan kan jeg støtte dig i den situation du er i nu og hjælpe dig tryg og stærk ind i dit nye moderskab & familieliv.

 

 

Dit gravide velvære

I din graviditet & fødsel får du hos mig mulighed for at nyde afspændende rebozo-massage, dybdevirkende akupressur, blive guidet til mere velvære og optimal bækkenbalabcering med yogastillinger & Spining Babies øvelser, modtage bløde oxytocinfremkaldende strøj & blid womb-massag og meget mere.

Alt sammen muligheder og tilbud, der understøtter din krops forandringer og hjælper til at nedregulere et stresset nervesystem, ved at booste kærlighedshormonerne, støtte & styrke din krop, så du kan have det optimalt og blive klar & tryg til fødslen.

 


læs nogle af Mine kunders anbefalinger her

"At have Kristine med til fødslen af vores andet barn var den bedste beslutning, vi har truffet for vores familie. Kristine er autentisk, lyttende og utrolig omsorgsfuld! Hun har hjulpet os med at lytte efter til vores egne behov for fødslen, og vi fik den drømmefødsel vi kun havde turde håbe på. Ikke fordi alting gik efter “planen”, men fordi vi på forhånd havde forberedt os sammen med Kristine.

 

Jeg vil anbefale Kristine som doula til alle der har lyst til en mere tryg fødselsoplevelse."

 

Katrine, 2. barn

"Min rejse med Kristine som min doula i forbindelse med min tvillingegraviditet- og fødsel (januar 2018) startede med en henvendelse på Facebook fra en veninde, som havde set et opslag fra Kristine, hvor Kristine søgte en gravid i forbindelse med en specialisering som doula. Jeg henvendte mig til Kristine, fordi jeg ønskede at have én som kunne være MIN sparringspartner igennem graviditeten og fødslen.

 

Kristine har evnen til at bygge tillid og knytte nære relationer, og jeg følte mig meget tryg ved hende fra første møde. Min mand og jeg var derfor ikke i tvivl om, at vi gerne ville have hende til at blive en del af vores fødeteam.

 

I forløbet op til fødslen oplevede jeg Kristine trække på sin store erfaring som fødselshjælper, yogalærer og dybe viden om graviditet og fødsler under vores samtaler – hvor Kristine sporede sig ind på min refleksioner og tanker omkring graviditeten og den forestående fødsel. Det vigtigste jeg tager med mig fra forberedelsen med Kristine er, at hun gennem samtale formåede at italesætte lige præcis de elementer ved graviditeten eller den kommende fødsel, som var vigtige for mig. Hun blev således ’min stemme’ og styrkede min tro på mig selv i det, jeg troede på og hvordan jeg gerne ville gennemføre det.

 

Min graviditet blev desværre plaget af leverbetinget graviditetskløe og svangerskabsforgiftning i den sidste tid, og jeg endte således med at blive sat i gang to uger før planlagt (ved tvillingegraviditet sættes man i gang i uge 38). Under fødslen oplevede jeg Kristine som en naturlig del af mit fødselsteam (min mand og søster var med), og jeg oplevede, at Kristine var min ambassadør i interaktionen med mig og med jordemoder, læger osv. Herudover var Kristine den der havde overblik over situationen og som observerede og tog initiativ til samtale eller handling på de helt rigtige tidspunkter. Kristine var med til at skabe en god stemning, og jeg havde en rigtig god fødselsoplevelse.

 

I forløbet efter fødslen havde Kristine og jeg løbende kontakt, og Kristine var igen en værdifuld sparringspartner både ift. mit helbred og velvære og til drengenes første tid.

 

Vores evalueringsmøde var en dejlig afslutning på forløbet og en mulighed for mig for at få gennemgået og sat ord på følelser omkring fødslen og graviditeten.

 

Ønsker du en sparringspartner til dit graviditetsforløb og fødsel som har dyb erfaring og viden at trække på og som sætter kvindens ønsker og behov først, vil jeg bestemt anbefale Kristine. Forløbet med Kristine har været en fremragende oplevelse, og jeg har ikke savnet noget."

 

mor til tvillinger

 

"Da Chris og jeg begyndte at snakke om en fødselshjælper gik overvejelsen på, om det skulle være en af mine veninder, som selv havde født, men det fravalgte vi da vi ”fandt” dig, og det er jeg rigtig glad for af to grunde:

 

For det første ville jeg aldrig kunne have bedt en veninde om den stabilitet og det nærvær, som du har givet os. Det allervigtigste for os ved at have dig som doula er at vi har følt os så trygge og overbeviste om at alt nok skulle gå godt og den livline du har været har været suveræn. Både før og under selve fødslen. Det var fantastisk at du bare var til rådighed og da vi så endelig sagde, at nu måtte du gerne komme, så sad du jo allerede klar på hospitalet før vi selv nåede derud. -det kunne jeg ikke ave bedt en veninde om, men du gjorde det bare som den største selvfølgelighed. Nogle gange følte jeg altså at vi var det vigtigste i dit liv, og glemte helt at du også har familie og andre klienter. Det er nærvær så det batter!

Anden grund til at det var så godt at vi valgte dig frem for en veninde er, at du var ny for både Chris og mig. Hvis vi havde haft en veninde af mig, er jeg bange for at Chris let kunne være kørt ud på et sidespor i forberedelsen eller under selve fødslen. Og det tror jeg faktisk er det vigtigste du har gjort for os.

Du faciliterede et rum hvor Chris og jeg gjorde det til vores fælles fødsel! Du italesatte mange ting som den ene af os havde taget for givet eller ikke tænkt over at få snakket om inden og du sørgede for at vi begge kunne tage fuld ejerskab. Det var så fint. 

Så den balance mellem hele tiden at være til stede og til rådighed men ikke at dominere, det har du været eminent til! -Både før, under og efter fødslen.

Og så har du også bare imødekommet vores mange spørgsmål på en virkelig tryg måde. Inden du kom havde vi i starten en masse lister med praktiske ting vi skulle have spurgt dig om. Og når du så trådte ind ad døren, så faldt der bare ro på og vi glemte helt vores lister. Til de sidste møder holdt vi vist også op med at lave dem 😉 Og når du så var gået, så sad vi sammen tilbage med en følelse af at vi bliver verdens bedste forældre. Det var vigtigt for os. 

Så ved du det 😊"

 

Catja & CHRIS, førstegangsforældre

"Kan på det varmeste anbefale Doula Kristine. Den kærligste og kompetente Doula med omsorg og nærvær. Jeg fik fødselsrebozo den dag slimproppen gik. Doula Kristines behandling gav mig ro. Doula Kristine fik via rebozo og en lille mindfulness øvelse kærligt guidet mig ned i tempo - og stille ind i fødeland. Med Doula Kristines medbragte smukke glas hjemmelavede fødselste fortsatte jeg at gøre mig klar til mit fødselsrum, og den gode energi -også ugerne efter fødsel. Med snart 3 børn havde tempoet været højt, men også her kan Doula Kristine på kærligeste vis gearet mig ned med åndedrag og gode råd. Der er fra første øjekast med Doula Kristine skabt tillid og rum til alt - der skal ske. Dagen efter denne behandling - tidlig morgen - gik mit vand og jeg for alvor i fødsel.

 

3 mdr efter fødsel kom dejlige fantastiske Doula Kristine og lavede en skøn og kærlig rebozo lukning. Mit hul i maven og følingen af at være delt midt i - forsvandt stille med de faste smukke farvede rebozo tørreklæder svøbende omkring min krop - mig liggende på gulvet med min lille baby, som deltog ved siden af. Her fik vi også smukt talt fødslen igennem, og jeg fik igen bearbejdet nyt. Gemte følelser blev åbent op, og kærligt forløst med Doula Kristines behandling og samtale.

 

Vil booke Kristine igen, da der i moderskabet med ny baby dukker behov for støtte og nærende mor-behandling op i barslen. Et møde en gang om ugen i barslen ville være en drøm, men bliver nok mere en gang om måneden i min barsel."

 

Henriette, mor til 3. barn

book 30 minutters afklarende intro-samtale

det er naturligvis gratis & uforpligtende